ADHD-udredning i Aarhus

En ADHD-udredning for børn og unge følger en struktureret proces for at sikre en nøjagtig diagnose og en hensigtsmæssig behandlingsplan. Nedenfor følger en detaljeret oversigt over trinene i udredningen.

1. Førstegangsbesøg

• • Samtale med forældre: Der spørgers ind til bl.a. baggrund for mistanke om ADHD/ADD, barnets tidlige udvikling, barnets funktionsniveau i dagligdagen, sygdomshistorie og dispositioner i familien.
  • Nogle gange screenes der allerede ved førstegangsbesøget for ADHD-symptomer ved brug af spørgeskemaet ADHD-RS.
  • Indikation for videre undersøgelser vurderes og drøftes i fællesskab.
  • Omfanget af eventuelle videre undersøgelseselementer afklares. Denne vurdering afhænger af mulige differentialdiagnoser og komorbiditet, eventuelle oplysninger fra tidligere udredninger, samt hvad formålet med udredningen er.

2. Brug af spørgeskemaer

• • Symptomkortlægning: Standardiserede spørgeskemaer bruges for at vurdere symptomer på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
  • Indsamling af information skal gerne ske fra flere kilder. Lærere og andre voksne, som kender barnet godt, vil derfor ofte blive bedt om at udfylde spørgeskemaer for at give et helhedsorienteret billede af barnet i flere kontekster.

3. Klinisk interview

• • Undersøgelsen vil også bestå af et dybdegående interview med forældre og barn for at udforske barnets symptomer, tidlige udvikling, funktionsniveau i skolen og hjemmet, sociale relationer samt afdække om, der er komorbide lidelser (f.eks. angst, depression eller indlæringsvanskeligheder).
  • Udelukkelse af andre tilstande: Det er vigtigt, der foretages en vurdering af, om symptomerne på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet kan skyldes andre lidelser eller medicinske tilstande. For at opfylde kriterierne for ADHD må symptomerne nemlig ikke være forårsaget af f.eks. angst og depression.

4. Psykologisk testing

• • Undersøgelse af generel kognitiv funktion: Vurdering af barnets kognitive funktioner, som indlæring, problemløsning, psykomotorisk tempo, evne til logisk tænkning og sproglig funktion. Dette gøres ved brug af test som WISC-V (Wechsler Intelligence Scale for Children) eller WPPSI-IV (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence).
  • ADHD-specifikke test: Der kan også anvendes tests, der måler opmærksomhed og impulskontrol såsom testen d2-R.

5. Diagnostisk vurdering

• • Diagnose: Baseret på den indsamlede data vurderer en psykolog, en psykiater eller anden kvalificeret fagperson, om kriterierne for ADHD er opfyldt.
  • Rapport: Der udarbejdes en skriftlig rapport, hvor undersøgelsens resultater gennemgås, og der laves på den baggrund en skriftlig vurdering, herunder en vurdering af, om diagnosekriterierne er opfyldt. Derudover kan der være anbefalinger vedrørende behandling og andre tiltag, som det vurderes barnet vil have gavn af.

Behandling af børn og unge med ADHD/ADD består typisk af en kombination af psykologisk, medicinsk og pædagogisk intervention.

Medicinsk behandling foregår i samarbejde med en psykiater, hvilket er en læge med speciale i psykiatri. Mange oplever, at medicinen forbedrer deres koncentrationsevne samt reducerer hyperaktivitet og impulsivitet. Sundhedsstyrrelsen anbefaler, at medicinsk behandling ikke står alene, men foregår i kombination med kognitiv adfærdsterapi.

Pædagogiske tiltag kan være tilpasninger i skolen såsom ekstra støtte i undervisningen, flere pauser, hjælpemidler, mere tid ved prøver og muligheden for at sidde et sted med færre forstyrrelser og distraktioner. Hvilke og hvor mange tiltag, der er behov for, kan være forskelligt fra barn til barn. Det er derfor vigtigt, at der er et samarbejde mellem lærere og forældre, og at der løbende følges op på effekten af de tiltag, man vælger at afprøve.

I vores klinik i Aarhus tilbyder vi psykologisk behandling til børn og unge med ADHD og ADD. Vi anvender kognitiv adfærdsterapi, som er den terapeutiske retning, som Sundhedsstyrrelsen anbefaler.

Et vigtigt element i forløb med børn og unge med ADHD/ADD er psykoedukation, hvor man uddanner forældrene og barnet/den unge om ADHD. Gennem psykoedukation opnås en fælles forståelse af barnets problematik, og der tilegnes grundlæggende viden om, hvad ADHD er, og hvordan man kan arbejde med det.

I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der på at give barnet/den unge strategier til at håndtere de udfordringer, som personen oplever med uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet og impulsivitet. Man lærer så at sige, hvordan man bedst muligt lever med sin ADHD. Det kan være konkrete strategier, der kan hjælpe personen til at skabe og fastholde struktur, få lavet sit skolearbejde, opnå bedre søvn og til at håndtere frustration og vrede. Dét at få tillært sig nye mestringsstartegier kan øge barnets/den unges trivsel, funktionsniveau og syn på sig selv.

Vi ser ofte, at symptomer på ADHD på grund af manglende mestringsstrategier er forbundet med en negativ selvopfattelse og uhensigtsmæssige, negative tankemønstre.  I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der derfor også med at ændre disse negative tanker og antagelser.

Derudover vil et forløb også bestå af forældresamtaler uden barnet, hvor man som forældre lærer strategier til, hvordan man bedst muligt håndterer barnets udfordringer. Hos yngre børn med ADHD vil et forløb typisk bestå udelukkende af forældresamtaler. I forældresamtaler arbejdes der bl.a. med fysiske tilpasninger, hensigtsmæssig brug af forstærkning, alfakommandoer, grænsesætning, at styrke barnets selvværd, alternativer til skældud, tilpasning af læringsmateriale og undervisning, indlæringsstrategier m.m.

En undersøgelse for ADHD og ADD består af flere dele. Nedenfor ses en oversigt over de dele, som typisk vil indgå i en udredning.

1. Førstegangsbesøg

• • Baggrunden for mistanken om ADHD afdækkes.
  • Det afklares, hvorfor personen ønsker en udredning, og hvad undersøgelsen skal bruges til.
  • Der spørges ind til aktuelle symptomer, funktionsniveau (arbejde, uddannelse, socialt, i hjemme), hvordan det har været tidligere i livet, om der er dispositioner i familien m.v.
  • I nogle tilfælde anvendes, der ved førstegangsbesøget spørgeskemaet ASRSv1.1 til screening for ADHD-symptomer.
  • Sidst i samtalen drøftes det, hvorvidt psykologen vurderer at videre udredning er relevant.

2. Brug af spørgeskemaer

• • Standardiserede spørgeskemaer (f.eks. CONNERS og WURS) kan bruges for at vurdere symptomer på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet både aktuelt og i barndommen. For at få det bedst mulige grundlag for vurderingen er det vigtigt, at både personen selv og pårørende besvarer spørgsmålene. Det f.eks. være ens partner og/eller ens forældre.

3. Klinisk interview

• • Der vil blive foretaget et dybdegående interview, hvor både personen selv og en pårørende deltager. Det skal gerne være en, der har kendt personen som barn, da der vil være spørgsmål til den tidligere barndom.
  • Dette interview kan være DIVA 2.0 (Diagnostic Interview for ADHD in Adults), der er et diagnostisk interview udviklet til udredning af ADHD hos voksne.
  • Der vil typisk også være et interview, hvor der spørges ind til symptomer på andre lidelser. Dette har til formål at afdække, hvorvidt der er komorbide lidelser og om symptomerne på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet kan skyldes andre lidelser.

4. Psykologisk testing

• • Det anbefales, at der laves en undersøgelse af personens generelle kognitiv funktion. Dette gøres som oftest med testen WAIS-IV (Wechsler Adult Intelligence Scale).
  • Derudover kan der anvendes tests, der mere specifikt måler opmærksomhed og impulskontrol. Det kan f.eks. være testen d2-R.

5. Diagnostisk vurdering

• • På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes det, om kriterierne for ADHD er opfyldt, og i så fald hvilken type ADHD, der er tale om: ADHD primært uopmærksom type (ofte kaldet ADD), ADHD primært hyperaktiv type eller ADHD kombineret type, dvs. at man både har klinisk signifikante udfordringer med uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet.
  • Der udarbejdes en skriftlig rapport, hvor undersøgelsens resultater, konklusion og anbefalinger beskrives.
  • Der vil blive afholdt til tilbagemeldingsmøde, hvor vurderingen og anbefalingerne gennemgås, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål hertil. Der vil også laves en overordnet plan for et evt. behandlingsforløb.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi psykologhjælp til voksne med ADHD og ADD i vores klinik i Aarhus. Vores behandling tager udgangspunkt i evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen er struktureret og fokuserer på de dagligdagsudfordringer, der er forbundet med ADHD.

I et behandlingsforløb er det vigtigt, at der først og fremmest skabes en fælles forståelse for problematikken, som kan danne udgangspunkt for det videre forløb. Dette opnås gennem indledende samtaler, hvor psykologen spørger ind til klientens symptomer, samt gennem psykoedukation, hvor psykologen formidler viden om ADHD.

Et forløb vil herefter kunne se lidt forskelligt ud, da de problematikker som personer med ADHD og ADD oplever, kan være forskellige. Et forløb vil dog i mange tilfælde indebære et fokus på at få skabt struktur og rutiner i personens hverdag, da dette kan reducere symptomer på ADHD. Det kan f.eks. være faste tider for måltider og sengetid. Fokus kan også være på fysiske tilpasninger, anvendelse af individuelle strategier til at modvirke uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet, brug af opmærksomhedspauser, optimale arbejdsperioder, facilitering af overgange, selvforstærkning, planlægning, organisering, problemløsning mv.

Da mange med ADHD kan have udviklet et negativt syn på sig selv, vil et forløb også have fokus på at opbygge selvtillid og selvværd. I den forbindelse er det vigtigt at arbejde med negative tankemønstre, da vi ved, at måden vi tænker på, påvirker hvordan vores følelsesliv og vores adfærd. Det er derfor vigtigt at uhensigtsmæssige, negative tanker og antagelser udfordres og erstattes af mere realistiske og hensigtsmæssige tanker.

I mange tilfælde indebærer behandling af ADHD og ADD en kombination af medicisk behandling og psykologisk behandling. Opstart i medicinsk behandling foregår ved en psykiater, som vurderer, hvorvidt man er egnet til medicinsk behandling. Førstevalget ved medicinsk behandling af ADHD/ADD er typisk det central stimulerende lægemiddel methylphenidat (f.eks. Ritalin og Concerta).

Da ADHD kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og sommetider ikke står alene, er det ofte nødvendigt, at psykologen sammensætter et individualiseret tilbud bestående af række udvalgte undersøgelseselementer, der passer til lige netop din situation. Hvor omfangsrig undersøgelsen bør være afklares i løbet af eller i umiddelbar forlængelse af dit førstegangsbesøg hos psykologen. Dog kan du regne med, at en privat udredning for ADHD – med forbehold for individuelle forskelle – vil koste et sted mellem 15.000 og 30.000 kr.

Der er kort ventetid på udredning for ADHD eller ADD i vores klinik i Aarhus. Det er som regel muligt at få en tid til et førstegangsbesøg inden for en tidshorisont på 1-2 uger. Herefter aftales en række besøg med psykologen alt efter, hvor omfangsrig netop din udredning er. Som regel vil det være muligt at gennemføre en udredning inden for en måned, men der kan i perioder forekomme længere ventetid. En mere præcis tidshorisont for det endelige resultat af din ud-redning kan gives af din psykolog, når de præcise omstændigheder omkring undersøgelsens elementer kendes.

Hvis du har tegnet en privat sundhedsforsikring hos dit forsikringsselskab, er det i nogle tilfælde muligt at få dækket enten hele eller dele af udgiften til udredningen. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at høre, hvorvidt de dækker udgifter til en privat ADHD-udredning.

Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen har du ikke brug for en henvisning for at få en udredning. Dette betyder til gengæld også, at du selv skal betale for udredningen. Det er muligt at få en henvisning fra egen læge til udredning og således få udgifterne dækket af den offentlige sygesikring. En sådan henvisning vil i så fald kun kunne bruges ved privat psykiater, der har overenskomst med den offentlige sygesikring eller i den offentlige psykiatri. Det er dog ikke det hele, der dækkes ved en henvisning. En undersøgelse af generel kognitiv funktion (WISC/WAIS) dækkes eksempelvis ikke, men skal foretages hos en psykolog. Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder kriterierne for en henvisning, skal du tale med din egen læge.