Angst behandling i Aarhus

Angst kan komme til udtryk på forskellige måder. Nedenfor ses en liste med symptomer på angst. Hvis man kan genkende flere af nedenstående symptomer, og hvis man oplever, at symptomerne forstyrrer en i dagligdagen, kan det være relevant at opsøge en psykolog eller læge til en vurdering af dine symptomer og muligheden for behandling.

Angstsymptomer kan være:

• Hjertebanken
• Sveden
• Rysten
• Mundtørhed
• Åndedrætsbesvær
• Kvælningsfornemmelse
• Smerter eller trykken for brystet
• Kvalme eller maveuro
• Svimmelhed

• Kuldegysninger eller hedeture
• Uvirkelighedsfølelse
• Frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg.
• Frygt for at dø
• Overdreven bekymring
• Rastløshed
• Overanalysering af situationer
• Undgåelse af situationer, der udløser angst
• Overdreven planlægning og forsøg på at kontrollere situationer
• Overdreven søgen efter forsikring, f.eks. ved familie og venner eller ved at google
• Søvnbesvær
• Øget irritabilitet
• Falske alarmer
• Mareridt
• Anfald af intens angst

Et angstanfald er en relativt kortvarig episode af intens frygt eller ængstelse med flere ubehagelige, kropslige symptomer. De mest intense af disse anfald benævnes som panikangst eller panikanfald, men mange med angst har også delvise panikanfald, altså anfald, som kendetegnes af de samme symptomer, men som ikke fuldt ud lever op til kriterierne for panikangst.

Symptomer på panik omfatter, men er ikke begrænset til, hjertebanken, øget hjerterytme, sveden, rysten, fornemmelse af åndenød, fornemmelse af kvælning, kvalme eller maveuro, trykken i brystet,

svimmelhed, hedeture eller kuldegysninger, dødhedsfølelse eller en prikkende/snurrende fornemmelse, uvirkelighedsfølelse, frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg, og frygt for at dø.

I forbindelse med paniklidelse opstår disse anfald ud af det blå, mens angstanfald i forbindelse med andre angstlidelser oftest udløses af særlige situationer. F.eks. oplever mange med social fobi panik i forbindelse med sociale situationer, som præsentationer, mens mange med sygdomsangst oplever angstanfald i forbindelse med akut frygt for sygdom.

Kognitiv adfærdsterapi er anbefalet som førstevalgsbehandling ved samtlige angstlidelser i de store internationale offentlige referenceprogrammer, også i Danmark. Dette skyldes, at kognitiv adfærdsterapi er ekstremt godt undersøgt og gennemgående har vist en meget god behandlingseffekt uden bivirkninger.

Kognitiv adfærdsterapi er en terapiform, hvor man arbejder med kognitive og adfærdsmæssige teknikker til at identificere og udfordre negative tankemønstre og uhensigtsmæssig adfærd. Dette er en ret bred definition, og i virkeligheden er der tale om mange forskellige specifikke udgaver af kognitiv adfærdsterapi, målrettet specifikke problemstillinger, som er samlet under en overordnet betegnelse.

Effekten af behandlingen er i høj grad afhængig af, at de udvalgte metoder er de rette for den enkelte problemstilling.

Eksempelvis er interoceptiv eksponering det mest virksomme element i behandling af panikanfald, mens traumebearbejdning et afgørende element i behandling af PTSD. Det er også flere angstlidelser, som OCD, BDD og sygdomsangst, hvor forskning har vist at benyttelse af kognitiv omstrukturering af de indtrængende, uønskede tanker sandsynligvis vil gøre lidelsen værre. I disse tilfælde fokuserer man derfor i stedet på omstrukturering af metatanker og metaantagelser, hvilket i klinisk forskning derimod er vist at have god effekt.

Kognitiv adfærdsterapi er som nævnt førstevalg ved behandling af angstlidelser. Hvis kognitiv adfærdsterapi viser sig ikke at være tilstrækkeligt virksomt, anbefales det at kombinere psykoterapien med medicinsk behandling. I nogle tilfælde bør man overveje kombinationsbehandling allerede fra start. Det kan være i tilfælde, hvor klienten er stærkt forpint eller ved en langvarig angsttilstand, stærkt nedsat funktionsniveau eller ved komorbid depression. Medicinsk behandling foregår hos egen læge eller hos en psykiater. Der findes forskellige typer af angstmedicin, f.eks. SSRI, benzodiazepiner, buspiron og antipsykotika.

Serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) betragtes som førstevalg ved medicinsk behandling af angstlidelser. SSRI virker ved at øge koncentrationen af serotonin i hjernen, hvilket kan have en positiv effekt på humøret og reducere angst.

Eksempler på denne type er: sertralin, escitalopram, citalopram og paroxetin. Effekten af denne type medicin er ofte nogle uger om at indtræffe. Nogle af de mest almindelige bivirkninger ved denne type medicin er øget svedtendens, diarré/forstoppelse, kvalme og nedsat sexlyst.

Modsat SSRI, der skal tages over længere tid for at opnå effekt, så kan f.eks. benzodiazepiner anvendes som hurtigtvirkende og kortvarig angstmedicin. Det er et sedativ, hvilket betyder, at medicinen har en sløvende effekt og virker beroligende og søvnfremkaldende. Denne type angstmedicin er vanedannende og bør derfor ikke bruges til langvarig behandling af angst. Kroppen vil tilvænne sig til medicinen, sådan at man skal tage mere og mere medicin for at opnå samme effekt. Benzodiazepiner kan for nogle være en god og nødvendig hjælp ved specielle situationer med meget høj angst, men bør altså ikke bruges som en daglig hjælp. Eksempler på medicin af benzodiazepiner er: Stesolid, Temesta og Tafil/Xanax.

Panodiler (paracetamol) bør ikke anvendes til at reducere angst, men er egnet som smertelindrende og febernedsættende medicin.

Nogle enkelte studier har indikeret, at paracetamol kan dæmpe følelsesmæssige reaktioner som social smerte og følelsesmæssigt ubehag (Dewall et al., 2010; Durso et al. 2013), men resultaterne er ikke tilstrækkelige til at anbefale det som angstbehandling. Det er vigtigt at du kontakter din læge for at få den rette medicin til behandling af angst.

Tankemylder er en tilstand, hvor man kan opleve, at tankerne kører i ring uden, at man har kontrol over det. Det kan føles som en konstant strøm af uønskede tanker, der gør det svært at fokusere, slappe af eller finde mental ro.

Der er forskellige tilgange til at håndtere tankemylder, og medicin kan i nogle tilfælde spille en rolle. I mange tilfælde er tankemylder forbundet med stress, angst og bekymringer. Derfor er det vigtigt at overveje, om medicin kan være en del af løsningen, eller om andre metoder kunne være mere hensigtsmæssige. Hvis du oplever dig generet af tankemylder, kan det være en god idé at tale med en sundhedsperson for at finde ud af, hvilke behandlingsmuligheder der er mest hensigtsmæssige for dig.

Hvis angst er årsagen til tankemylderet, kan medicin mod angst for nogle være gavnligt. Denne type medicin hjælper ved at justere kemiske ubalancer i hjernen, hvilket kan hjælpe med at reducere angstsymptomer og dermed lette tankemylder. Oftest er imidlertid terapi for den grundlæggende angsttilstand en bedre behandling for angstrelateret tankemylder.

En anden tilstand, der kan føre til tankemylder, er ADHD. Personer med ADHD har ofte vanskeligheder med at regulere og fokusere tankerne, hvilket kan resultere i en konstant strøm af distraherende tanker. ADHD-medicin kan hjælpe med at forbedre evne til at fokusere, hvilket indirekte kan bidrage til at reducere tankemylder ved at gøre det lettere at styre og organisere tanker.

Hvor lang tid, det tager at komme af med angst, varierer betydeligt fra person til person. De vigtigste faktorer, som afgør hvor lang tid det tager, er hvor lang tid det er gået, siden angstlidelsen debuterede, hvilken angsttype det er tale om, symptomernes sværhedsgrad, hvilken type behandling, der iværksættes, motivation for behandling og behandlingens intensitet.

Mange oplever en markant bedring gennem kognitiv adfærdsterapi (KAT), som typisk kræver mellem 8 og 20 sessioner. Det præcise antal sessioner kan dog variere meget, afhængigt af den enkeltes behov. Især typen af angst og sværhedsgraden spiller en afgørende rolle for, hvor hurtigt bedring opnås.

Det er også afgørende, at man aktivt arbejder med de strategier og værktøjer, man lærer i sessionerne, og at man implementerer dem i dagligdagen mellem sessionerne. Regelmæssig deltagelse i terapi er ligeledes centralt.

Det er vigtigt at møde op til alle sessioner og undgå lange pauser i forløbet, da det kan forsinke fremgangen.

For nogle kan medicinsk behandling være et effektivt supplement til terapien. Medicin kan hjælpe med at reducere angstsymptomerne, men det kan tage måneder, før den fulde effekt opnås. I de fleste tilfælde anbefales det, at medicinsk behandling kombineres med kognitiv adfærdsterapi.

Enkelte kan også opleve at have en angstlidelse, som går over af sig selv. Dette kaldes spontan remission. Ca. 15 % af de som lider af en angstlidelse vil opleve en klinisk meningsfuld bedring uden nogen form for behandling. En del forskning tyder dog på, at dette forekommer sjældnere for specifikke fobier og paniklidelse med agorafobi, muligvis fordi disse lidelser ofte præges af undgåelse af de frygtede situationer.

En studie fra 2016 af patienter som henvendte sig ved amerikanske skadestuer, fandt at lige i underkanten af 1 % af alle besøgende henvendte sig på grund af angstsymptomer. De fleste af disse på grund af anfald af panikangst. Næsten 10 % af patienterne med angst blev indlagt. Disse tal er fra USA, men det er ikke usandsynligt, at statistikken ser lignende ud i Danmark.

Dét at have angst i sig selv er imidlertid ikke nogen årsag til indlæggelse i de fleste tilfælde. Hvis angstsymptomer fører til indlæggelse, er det fordi hospitalet ønsker at udføre yderligere undersøgelser for at udelukke fysiologiske årsager. Uheldigvis modtager mange benzodiazepiner (beroligende medicin) under deres ophold ved hospitalet.

Benzodiazepiner lindrer ret effektivt de kropslige angstsymptomer, men medfører samtidigt risiko for toleranceopbygning, afhængighed og senere benyttelse af beroligende medicin til undgåelse af angst, hvilket på sigt oftest forværrer angstlidelsen betydeligt.

Selve behandlingen for angst kræver sjældent indlæggelse. Oftest foregår denne ved ambulant behandling i psykiatrien eller ved en privatpraktiserende psykolog, psykiater eller lignende. Nogle gange bliver personer med angst indlagt på grund af andre samtidige problemstillinger. Det vil da ofte være tale om situationer, hvor personen er til fare for sig selv eller andre, f.eks. ved risiko for selvskade, selvmord eller psykose. I disse tilfælde vil der derudover benyttes kortere indlæggelser for at stabilisere personen.

I den forstand, at angst ofte er forbundet med stærke kropslige reaktioner, så kan angst sidde i kroppen. Angst kan også aktiveres via sensoriske stimuli, hvor især lugte ofte har en direkte forbindelse med angstreaktionen.

Imidlertid er det dele af hjernen, som står bag og som aktiverer kroppens naturlige alarmberedskab, som forbereder os på kamp eller flugt i faretruende situationer. Denne reaktion er dybt indlejret i hjernen, hvor amygdala – et område, der styrer frygt og stressrespons – hurtigt sender signaler til resten af kroppen, når den opfatter en trussel. Disse signaler udløser en række fysiologiske reaktioner, som skal hjælpe os med at reagere effektivt på fare.

For eksempel skærpes vores syn, hvilket kan føre til eftervirkninger som synsforstyrrelser og svimmelhed. Samtidigt stiger pulsen, og man kan opleve hjertebanken eller trykken for brystet, da hjertet pumper blodet hurtigere for at sikre, at musklerne får tilstrækkeligt med ilt til at reagere hurtigt.

Denne øgede aktivitet kan også give en følelse af åndenød eller vejrtrækningsbesvær, da luftvejene udvides for at maksimere iltoptagelsen.

Der er mange andre fysiske symptomer, der kan opstå som en del af angstreaktionen, da kroppen mobiliserer energi og forbereder sig på at reagere. Disse kan inkludere mundtørhed, synkebesvær, sveden, kulderystelser, prikken eller stikken i huden, bleg hud, kvalme og ondt i maven. Disse symptomer er en naturlig del af kroppens reaktion, men de kan føles overvældende og skræmmende, især hvis de opstår uden en åbenlys ydre trussel.

Hvis man oplever angst hyppigt eller over en længere periode, kan kroppen blive fanget i en vedvarende tilstand af beredskab. Dette kan føre til vedvarende muskelspændinger, især i nakke og skuldre, som yderligere kan føre til spændingshovedpine.

Angst er en af de hyppigste psykiske udfordringer blandt børn og unge, og antallet af børn, der diagnosticeres med en angstlidelse, er stigende. Symptomer på angst hos børn kan være overdreven bekymring og frygt for specifikke situationer, mens angsten for andre børn primært kommer til udtryk i form af fysiske symptomer såsom ondt i maven, hovedpine og kvalme, og de kan have svært ved at sætte ord på, at der er noget, som de er bange for. Angsten kan også komme til udtryk i form af adfærdsmæssige ændringer såsom tilbagetrækning fra sociale aktiviteter, problemer i skolen, skoleværing og undgåelse af specifikke situationer.

Tidlig intervention er afgørende for at hjælpe børn og unge med at håndtere angst, og studier har vist, at mange angstlidelser ubehandlet vil kunne følge personen gennem livet (Ranøyen et al., 2018).

Kognitiv adfærdsterapi er anbefalet til behandling af angstlidelser hos børn og unge. Ofte vil både barn og forældre være en del af behandlingen. Behandlingen indebærer typisk psykoedukation og et fokus på identifikation og udfordring af uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der vedligeholder og forværrer angsten. Der vil også ofte være forældresessioner uden barnet, hvor forældrene får hjælp til, hvordan de bedst muligt kan forstå, håndtere og hjælpe barnet.

Som forældre til et voksent barn med angst kan det være utrolig vanskeligt at finde ud af, hvordan man bedst hjælper.

Prøv at lytte til vedkommende med forståelse og uden at dømme. Angst kan være svært at forklare og opleves meget forskelligt fra person til person. Spørg ind til, hvordan hun/han har det, og lad personen dele sine tanker og følelser, når hun/han er klar. At vide, at du er der og er villig til at lytte, kan give en følelse af tryghed og støtte.

Prøv at lade være med at komme med for mange råd og at sige ting som: ”det behøver du ikke være bange for” mv. Dette ved personen typisk godt med sin fornuft, men når angsten aktiveres, kan det alligevel opleves reelt.

Noget af det bedste du kan gøre er, selv at forholde dig roligt, selvom du kan se på din datter eller søn, at hun eller han oplever angstsymptomer. Det vil hjælpe til, at de hurtigere selv falder til ro. Det er heldigvis ikke farligt at opleve angst, selvom det kan være meget ubehageligt, og angsten vil typisk falde efter relativt kort tid.

Du kan også med fordel hjælpe med at finde professionel hjælp. Det kan nogle gange virke uoverskueligt at skulle finde en psykolog eller kontakte egen læge. For nogle kan det derfor være en stor hjælp, at man finder en psykolog og måske booker den første tid. Nogle synes det er rart at have en pårørende med til første samtale, så du kan også høre, om det er noget de kunne tænke sig.

Som pårørende er det generelt godt at opsøge viden om angst. Jo mere du ved og forstår om angst, jo nemmere bliver det også for dig at forstå din datter eller søn. Det findes masser af viden om angst på nettet og gode bøger om emnet. Det kan også være til stor gavn at opsøge en psykolog med viden om angst, som kan hjælpe dig med at forstå lige netop dit voksne barn og rådgive dig til, hvordan du bedst muligt håndterer det og støtter vedkommende.

Det kan desuden være følelsesmæssigt krævende at støtte en person med angst, så sørg for også at tage vare på dig selv og finde en balance, hvor du ikke overbelaster dig.

• Panikangst omhandler frygt for at dø, blive skør, besvime eller på anden måde komme til skade på grund af angsten i sig selv
• Agorafobi opstår oftest i forbindelse med panikangst og består af frygt for at blive overvældet eller ude af stand til at komme sig væk og i sikkerhed, hvilket som regel fører til undgåelse af folkemængder, åbne områder, indelukkede steder, og andre områder udenfor hjemmet
• Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) adskiller sig fra andre former for angst ved, at den omhandler frygt for genoplevelse eller gentagelse af en tidligere traumatisk hændelse, mens de andre angstlidelser primært omhandler frygt for fremtidige hændelser
• Social angst, eller socialfobi, kendetegnes af stærke angstreaktioner og bekymring både før, under og efter sociale situationer med frygt for at blive genstand for andre kritiske opmærksomhed og andres tanker om en selv
• Generaliseret angstlidelse kendetegnes af en generel bekymringstendens og angst i forbindelse med almindelige hverdagssituationer
• Specifik fobi, eller enkeltfobi, er en intens frygt som er isoleret til tanker og situationer forbundet med et særskilt dyr, objekt, organismer, naturfænomener eller hændelser
• Separationsangst karakteriseres af at personen, oftest et barn, undgår og reagerer med stort ubehag på at være adskilt fra en eller flere omsorgspersoner, oftest forældrene
• Selektiv mutisme er en angstlidelse, som oftest debuterer hos børn før skolealder, og hvor barnet, trods evne til at tale, kun snakker med enkelte personer i barnets nære familie

• Obsessive-kompulsive lidelser har i det nye diagnostiske klassifikationssystem ICD-11 fået sin egen kategori, men samtidig meget til fælles med angstlidelserne. I modsætning til angstlidelser kan lidelserne ofte være præget af andre følelser end frygt og angst, f.eks. kan væmmelse, afsky, irritation eller vrede være ligeså eller mere fremtrædende. Body dysmorphic disorder/dysmorfofobi (BDD), sygdomsangst, og samlemani/hoarding er alle grupperet sammen med obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) under kategorien Obsessive-kompulsive og relaterede lidelser i ICD-11. Obsessive-kompulsive lidelser har til fælles, at der er uønskede, ubehagelige, tilbagevendende mentale oplevelser, som tanker, billeder, eller impulser, som kaldes tvangstanker, og neutraliserende eller ritualiseret adfærd, som kaldes tvangshandlinger.

Fælles for alle angstlidelser er de stærke kropslige symptomer, som ofte kaldes autonome symptomer, fordi de styres af det autonome nervesystem. De kropslige reaktioner stiller kroppen i beredskab, så vi fysisk kan levere, hvis der er en fare til stede, som vi skal flygte fra eller kæmpe imod. Symptomerne er ubehagelige, hvilket i høj grad også er en del af hensigten, da vores overlevelse evolutionært har været hjulpet af, at angsten motiverer os til at undgå farlige situationer. En af de hyppigst forekommende angstlidelser, panikangst, er kendetegnet lige præcis af hyppige anfald af stærke autonome symptomer og frygten herfor.

Ja, det er muligt at blive fri for sin angstlidelse, men for de fleste kræver dette relevant og målrettet behandling, da forskning har vist, angstlidelser for de fleste er kroniske, hvis de forbliver ubehandlet. Opsøg derfor en psykolog eller din læge til en vurdering af, hvorvidt der bør iværksættes behandling.

Prognosen afhænger af, hvilken angstlidelse der er tale om, hvor lang tid man har haft lidelsen, symptomernes sværhedsgrad, personens ressourcer i øvrigt, komorbide lidelser samt støtte og tiltag i omgivelserne. Prognosen afhænger naturligvis også i høj grad af hvilken behandling, der iværksættes og personens motivation herfor.

I de fleste tilfælde er det heldigvis høj sandsynlighed for at komme helt af med angsten (dvs. diagnosefri) efter relativt kortvarig behandling. Ved specifikke fobier kommer for eksempel 80-95 % af med sin fobi eller oplever en stor bedring i løbet af 5 sessioner.

I de tilfælde, hvor man ikke bliver diagnosefri, så vil der hos mange stadig være opnået en markant bedring af symptomer og angsten vil være mindre invaliderende for ens liv. Kognitiv adfærdsterapi er som tidligere nævnt den terapiform, der på nuværende tidspunkt, har den mest veldokumenterede effekt ved behandling af angstlidelser.

Det er værd at nævne, at angstresponsen i mange tilfælde er en naturlig og hensigtsmæssig respons hos os mennesker. Det ville faktisk være farligt for os, hvis vi slet ikke kunne mærke angst/nervøsitet, da vi så ville sættes os selv i alt for risikable og farlige situationer. Men der er selvfølgelig forskel på en hensigtsmæssig angstrespons og på en angstlidelse, der er pinefuld og hæmmende for personens liv.

Hvis en angstlidelse ikke bliver behandlet, vil lidelsen sandsynligvis fortsætte på samme niveau eller forværres. Kun ca. 15 % oplever væsentlig spontant bedring, som vedvarer over tid.

I tillæg til de negative konsekvenser af angstlidelser på livsglæde og -udfoldelse og ubehag og forstyrrelse fra angsten i sig selv, medfører angstlidelser også en øget risiko for en lang række psykiske og fysiske problemstillinger på sigt.

En typisk negativ konsekvens ved ubehandlet angst er udviklingen af sikkerheds- og undgåelsesadfærd.

Det betyder, at man forsøger at undgå situationer, steder eller personer, der udløser angst, eller at man skaber strategier til at mindske angsten i dagligdagen. Over tid kan denne adfærd føre til, at man trækker sig socialt og undgår aktiviteter, som ellers kunne give glæde og mening. Det kan også gå ud over personens evne til opretholde uddannelse, job og andre daglige forpligtelser. Jo mere man undgår eller trækker sig, jo større bliver risikoen også for at udvikle depression bl.a. som følge af færre lystbetonede aktiviteter og oplevelse af magtesløshed og håbløshed.

Ja, der findes forskellige værktøjer, der kan anvendes til at vurdere, hvorvidt man lider af en angstlidelse. Dette vil ofte være spørgeskemaer og kliniske interviews, der foretages af en psykolog eller psykiater.

Her på vores hjemmeside finder du forskellige tests, der kan indikere, om du lider af en angstlidelse eller ej. Det er vigtigt at understrege, at det kun er tale om screeningsværktøjer. Du bør derfor opsøge en psykolog, din egen læge eller en psykiater for en grundigere vurdering.

Psykologer og psykiatere har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. En psykolog har en kandidatgrad i psykologi, mens en psykiater har en kandidatgrad i medicin og har videreuddannet sig til speciallæge i psykiatri.

Der kan være stor forskel på, hvad man som psykolog arbejder med, og der kan ligeledes være stor forskel på, hvad man som psykiater arbejder med. Skal man alligevel sige noget generelt, så er en af de centrale forskelle, at en psykiater kan ordinere medicin til behandling af psykiske lidelser. Har man behov for medicinsk behandling vil man derfor ofte blive henvist til en psykiater, som vil lave en medicinsk vurdering i forhold til, om medicin bør anvendes og i så fald, hvilket præparat man bør afprøve.

Der vil som oftest være løbende samtaler, hvor man vurdere effekt og bivirkninger samt medicinoptrapning/nedtrapning. I psykiatrien er det ofte en psykiater, der stiller den endelige diagnose. Det vil dog ofte være i samarbejde med psykologer og andre faggrupper.

I psykiatrien vil man ofte møde psykologer i forbindelse med psykoterapeutisk behandling (samtaleterapi) og i forbindelse med testning og interviews.

Psykologer og psykiatere kan ofte arbejde sammen om at yde behandling, hvilket kan give en mere helhedsorientereret tilgang til behandlingen, hvor man får psykiaterens brede medicinske forståelse samt psykologens viden om menneskers adfærd, tanker og følelser.

Unge mellem 18-24 år kan få gratis psykologhjælp ved let til moderat angst og depression, hvis de har en henvisning fra egen læge. Kontakt derfor din egen læge for at høre, om det er en mulighed for dig. Din henvisning giver typisk ret til 12 samtaler og kan kun bruges ved psykologer med ydernummer.

Er man ikke berettiget til at få en henvisning ved egen læge til psykologhjælp, så har unge mellem 15-27 år mulighed for at få op til fem psykologsamtaler gennem Aarhus Kommune.

Derudover er der forskellige frivillige organisationer i Aarhus, der tilbyder psykologisk rådgivning og samtaleterapi ved f.eks. psykologistuderende. Eksempler på steder, hvor du kan opsøge gratis rådgivning, er Headspace, Studenterrådgivningen og AarhusCare.

Gratis psykologhjælp i Aarhus er desværre ofte udsat for ventetid og ikke alle vil være berettiget til adgang til tjenesterne.