Depressionsbehandling i Aarhus

Symptomer på depression kan være følgende:

• Nedtrykthed
• Nedsat interesse for de fleste ting
• Svært ved at glæde sig over de ting, som man plejer at kunne glædes over
• Føle sig meget træt eller uden energi
• Selvbebrejdelser og skyldfølelse
• Øget irritabilitet
• Nedsat selvtillid og selvfølelse
• Tanker om at skade sig selv, om selvmord eller ønsket at man var død
• Svært ved at koncentrere sig
• Hukommelsesproblemer
• Søvnproblemer, hvor man enten sover meget lidt eller sover meget mere end man plejer
• Øget eller nedsat appetit
• Taler og bevæger sig langsommere end normalt eller oplever at være meget rastløs og urolig

Man skal ikke kunne opfylde samtlige symptomer for at have en depression. Kernesymptomerne er 1) sænket stemningsleje eller tristhed, 2), manglende energi eller øget trætbarhed samt 3) mindsket lyst og interesse for de ting, der plejede at interessere en og skabe glæde. Af kernesymptomerne skal minimum 2 være til stede for, at man kan diagnosticeres med depression.

Hos yngre personer kan symptomerne i større grad være præget af irritation og vrede samt at barnet vægrer sig for at være alene og tage i skole eller børnehave. Hos unge og teenagere er der tilsvarende en tendens til, at irritabilitet og vrede er de mest synlige symptomer udadtil, samt at unge ofte også vil fremstå som sensitive, undgå sociale aktiviteter og præstere dårligere i skolesammenhænge.

Opsøg en psykolog eller din læge for en vurdering af, om du opfylder kriterierne for en depression, og om du bør søge behandling. Vores psykologer i Aarhus hjælper dig gerne med en vurdering og behandling.

Kognitiv adfærdsterapi er både i Danmark og internationalt anbefalet som førstevalgsbehandling til depression, idet terapien har vist god effekt på depression. Et forløb vil typisk bestå af 12-20 sessioner, men der kan være store individuelle variationer, da forløbslængden naturligvis vil afhænge af den individuelle problematik og af sværhedsgraden af depressionen.

Et forløb vil begynde med afdækning af symptomer og en kortlægning af problematikken, så din psykolog får en grundig forståelse for din situation. Et forløb vil i begyndelsen derudover bestå af psykoeduaktion, hvor der formidles viden om depression, og om hvordan vi kan behandle dette.

I kognitiv adfærdsterapi er et centralt behandlingselement at ændre uhensigtsmæssige adfærds- og tankemønstre, som vedligeholder og forværrer depressionen. Tankemæssigt arbejder man med at identificere uhensigtsmæssige tanker og antagelser, der er med til at skabe negative følelser (nedtrykthed, ligegyldighed m.m.).

Disse følelser kan nemlig påvirke vores energiniveau negativt og gøre os uoplagt og trætte. På den måde får vi endnu mindre lyst til at gøre de ting, som vi plejede at gøre, og det kan få os til at isolere os mere og mere. Det kan endvidere gøre, at vi får endnu flere negative tanker om os selv f.eks. i form af selvbebrejdelser over, at man ikke kan overskue de ting, som man plejede at gøre. Det fører til endnu flere negative følelser og mindsket energi, og sådan fastholdes vi i en negativ spiral. Det er derfor vigtigt at få brudt denne spiral, så man kan blive fri af sin depression.

Det gøres ved at udfordre uhensigtsmæssige tanker og antagelser og finde mere realistiske og brugbare tanker om sig selv og sine omgivelser. Adfærdsmæssigt arbejder man særligt med at skabe struktur i dagligdagen, mindske isolation og indføre såkaldte lystbetonede aktiviteter, da det over tid hjælper med at ændre den negative, depressive spiral, som personen fastholdes i.

I nogle tilfælde er den optimale behandling en kombination af kognitiv adfærdsterapi og antidepressiv medicin. Dette gælder ofte moderat til svær depression. Antidepressiv medicin hjælper med at øge koncentrationen af bestemte signalstoffer (neurotransmittere) i hjernen.

En af de mest brugte former for antidepressiv medicin er Selektiv Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI’er). SSRI’er virker ved at øge niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen. Det sker ved, at medicinen blokere for optagelsen (reuptake) af serotonin i nervecellerne, sådan at koncentrationen af serotonin i synapserne øges.

En anden meget brugt form at antidepressiv medicin er Serotonin-Noradrenalin Reuptake Inhibitors (SRNI’er). SRNI’er virker ved at blokere optagelsen af både serotonin og noradrenalin, sådan at koncentrationen af disse øges.

Dette vil typisk have en positiv effekt på humør og aktivitetsniveau og mindske den ligegyldighed eller tristhed, som ofte præger depressionen.

Det tager nogle uger inden man oplever effekten af den antidepressive medicin. Det skyldes, at de kemiske ændringer i hjernen skal stabilisere sig og tilpasse sig de nye niveauer af signalstoffer.

Opstart i medicinsk behandling sker i samråd med egen læge eller en psykiater, hvor man gradvist optrappes i dosis og har løbende medicinsamtaler. Ligeledes skal en udtrapning af medicinen også ske i samråd med en læge.

Ligesom meget andet medicin kan antidepressiv medicin også have bivirkninger. Nogle af de mest almindelige bivirkninger er mundtørhed, søvnforstyrrelser, hovedpine og kvalme.

Har man afprøvet antidepressiv i længere tid uden den ønskede effekt, kan det være værd at overveje, om diagnosen er den rette. Ved personer med bipolarlidelse, hvor man oplever både depressioner og manier eller hypomanier (en mildere form for mani) ses det f.eks. ofte, at antidepressiv medicin ikke har den ønskede effekt, og i værste tilfælde kan det faktisk udløse manier.

Det er muligt at blive undersøgt for depression ved en psykolog eller en psykiater, hvor du vil blive stillet en række spørgsmål, der knytter sig til symptomer på depression. Du vil typisk også blive bedt om at udfylde et depressionsspørgeskema. På baggrund af interview, spørgeskema og psykologens/psykiaterens kliniske indtryk stilles diagnosen.

Det vurderes i den forbindelse også i hvilken grad, man har depression: mild, moderat eller svær. Det er altså ikke en test i form af f.eks. en blodprøve eller hjernescanning, der afgør, om man har en depression eller ej.

Her på vores hjemmeside kan du tage en test, der kan give dig en indikation på om du opfylder kriterierne for en depressiv episode eller ej:

Det er muligt at få tilskud til depressionsbehandling gennem den offentlige sygesikring, hvis du får en henvisning fra din læge. Kontakt derfor din egen læge, hvis du har mistanke om, at du har en depression og ønsker økonomisk tilskud. Din henvisning kan du bruge ved psykologer med ydernummer. Du skal altså være opmærksomhed at du ikke helt frit kan vælge en psykolog. Der gives en henvisning til 12 samtaler, hvorefter der er mulighed for en genhenvisning til yderligere 12 samtaler.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen kan du ikke modtage det fulde tilskud via den offentlige sygesikring ved lægehenvisning. Hos vores autoriserede psykologer vil du derimod kunne modtage tilskud gennem sygeforsikring Danmark. Vi har oftest kort ventetid hos psykologer, som kan tilbyde målrettet, effektiv behandling tilpasset din unikke situation, ønsker og behov.

Nogle vil have mulighed for at få gratis psykologhjælp eller tilskud til psykolog via en privat sundhedsforsikring. Kontakt din forsikring for at forhøre dig om dine muligheder for tilskud.

Som beskrevet ovenfor er det muligt at få en henvisning fra egen læge til psykologbehandling for depression, sådan at du får et økonomisk tilskud til behandlingen. Det er ikke hele beløbet, der dækkes, men der vil være en egenbetaling på omkring 40%. Der er som nævnt også private sundhedsforsikringer, som giver tilskud til psykologbehandling. Tilskuddet er forskelligt fra selskab til selskab, så kontakt din forsikring for at høre, om de dækker behandlingen helt eller delvist.

For unge mellem 18 og 24 år er det muligt at få hele beløbet dækket af den offentlig sygesikring, hvis man har en henvisning fra egen læge til depressionsbehandling. Henvisningen kan kun bruges ved psykologer med ydernummer, og der kan desværre være lang ventetid.