OCD behandling i Aarhus
Obsessiv-kompulsiv lidelse, bedst kendt under forkortelsen OCD, er karakteriseret ved uønskede, gentagende og forstyrrende tvangstanker og tvangshandlinger. Forskning viser, at lidelsen rammer 2-3% af befolkningen, oftest i de sene teenageår eller i tidlig voksenalder, men mange venter desværre længe eller opsøger aldrig behandling, da de oplever indholdet i tvangstankerne som meget forkert og pinagtigt.
Mennesker med OCD vil typisk opleve, at tvangstankerne medfører et stort ubehag sammen med følelsesmæssige reaktioner, som angst, væmmelse eller afsky. For at reducere ubehaget, komme af med tvangstanken eller forhindre forestillede, mulige konsekvenser, udføres oftest tvangshandlinger, som nogle gange medfører en lettelse af ubehag og oplevelse af kontrol. Problemet med denne strategi er dog, at den kun fungerer kortvarigt og samtidig er med til at forværre OCD’en.
Fordi tvangstankerne vækker angst hos personer med OCD, vil personen typisk også forsøge at undgå situationer, som hun/han frygter vil trigge tvangstanker og ubehag. Ligesom tvangshandlinger er undgåelsen dog med til at forværre symptomerne. Når man først har udviklet OCD er den typiske udvikling uden behandling, at symptomerne svinger op og ned i takt med den generelle livsbelastning, men aldrig forsvinder. Det kan resultere i, at man i hvert fald periodevis ikke kan fastholde uddannelse, arbejde, venskaber og dagligdagsfunktion.
Der findes i hovedsag kun to effektive behandlingsformer for OCD. Den ene er medicin i form af SSRI-præparater, også kendt som antidepressiva, og den anden er kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring. Ved enkelte OCD-typer har forskningen også vist, at det kan være fordelagtigt med et større fokus på omstrukturering af såkaldte metatanker eller metaantagelser knyttet til tanker og tvangstanker, som er elementer, som stammer fra metakognitiv terapi. Kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring (KAT ERP) er oftest mere effekt end medicin, men de to kombineres nogle gange hos personer med alvorlig OCD eller personer som ikke ønsker terapi.
Behandling med især KAT ERP er meget effektiv og de fleste oplever betydelig bedring eller helt at komme af med lidelsen efter nogle måneder med ugentlige behandlingssessioner hos en psykolog. Det er også udviklet mere intensiv behandling med KAT ERP, hvor man modtager behandlinger over nogle få dage eller uger. Denne har vist en sammenlignelig effekt samt har den fordel, at man hurtigere opnår resultater. Har man symptomer på OCD, bør man derfor opsøge professionel hjælp.
I Aarhus kan vores psykologer hjælpe med specialiseret undersøgelse, vurdering og behandling af OCD med kort ventetid. Samtlige psykologer anvender kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring med tilpasninger iht. individuelle ønsker, behov og OCD-type.
Ønsker du en samtale med vores psykologer i Aarhus om OCD?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.
Hvordan behandles OCD?
Sundhedsstyrelsen anbefaler behandling med kognitiv adfærdsterapi, behandling med antidepressivmedicin eller en kombination af de to. Man bruger en særlig udgave af kognitiv adfærdsterapi, hvor eksponering og responshindring er centrale behandlingselementer. Et behandlingsforløb vil typisk bestå af 10-20 sessioner. Typisk vil det være ugentlige sessioner. I nogle tilfælde med svær OCD kan det være nødvendigt med flere sessioner.
I den samtalebaserede del af behandlingen fokuseres der ikke på indholdet af tvangstankerne, men derimod på psykoedukation om udvikling og vedligeholdelse af OCD og identificering og udfordring af uhensigtsmæssige antagelser og bekymringer om tvangstankerne. Sådanne antagelser kan for eksempel være:
”Hvis jeg tænker på at gøre noget, kommer jeg til at gøre det.”
”Hvis jeg tænker dårlige tanker, er jeg et dårligt menneske.”
”Jeg skal kunne kontrollere mine tanker.”
”Jeg kan ikke acceptere noget tvivl eller usikkerhed om potentielle katastrofer eller mulige forfærdelige ting.”
I behandlingen er eksponering med responshindring som nævnt et andet vigtigt behandlingselement. Det består i, at personen gradvist eksponerer sig (dvs. udsætter sig selv for) de situationer, der kan udløse tvangstanker og ubehag. Samtidig skal klienten øve sig i ikke at udføre tvangshandlinger, men have en adfærd, som er uforenelig med angst og fare. Ved fortsat at eksponere og responshindre vil personen erfare, at ubehaget bliver mindre som følge af en grundlæggende neurobiologisk proces, som kaldes tilvænning eller habituation. Ved gentagende anvendelse af eksponering med responshindring udslukkes ubehaget og situationerne mister sin evne til at udløse plagsomme tvangstanker.
Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende svære eller nemme situationer, da de svære medfører en risiko for ikke at kunne gennemføre eller brug af tvangshandlinger eller undgåelse, mens man i nemme situationer habituerer langsomt og ville skulle bruge ekstremt lang tid på at opnå væsentlig fremgang. I stedet finder psykologen og personen med OCD i samarbejde udfordrende, men tolererbare situationer, som samtidig er frivillige, kontrollerbare, forudsigelige og målrettet en specifik tvangstanke, og hvor personen og psykologen kan arbejde sammen. Dette kaldes gradvis, terapeutisk eksponering.
Hvad er tegn og symptomer på OCD?
OCD er en lidelse karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er tilbagevendende tanker, impulser eller billeder, der er uønskede og vækker ubehag eller angst hos personen. Det medfører typisk, at personen forsøger at undertrykke tankerne og undgå steder, ting eller mennesker, som kan udløse tvangstankerne. Tvangstankerne er karakteriseret ved at være egodystone, hvilket vil sige, at de er i uoverensstemmelse med personens faktisk ønsker, holdninger og følelser. Det kan for eksempel være, at en person får uønskede billeder eller tanker om at stikke sin kæreste med en kniv, selvom personen elsker sin kæreste meget højt og på ingen måde har noget ønske om at udføre handlingen.
Faktisk omhandler tvangstanker typisk lige præcis de ting, som personen med OCD synes er det allermest forfærdelige at tænke på, gerne det som ville skade eller ødelægge forhold, personer eller muligheder, som er de vigtigste i personens liv.
Tvangstanker kan inddeles i følgende kategorier:
Tvangstanker omhandlende frygt for forurening
Frygt for snavs, bakterier og smitte, hvilket kan omhandle både bekymring for egen sygdom og at forårsage sygdom hos andre.
Aggressive tvangstanker
Tanker om at skulle gå til angreb på og skade sig selv eller andre.
Seksuelle tvangstanker
Tanker om at have en anden seksuel orientering, end den man reelt set oplever man har. De seksuelle tvangstanker omfatter ofte indtrængende, ubehagelige tanker om homoseksualitet, pædofili eller zoofili, men kan også optræde som tanker om upassende seksuelle handlinger udført på sig selv eller andre og som er i tråd med ens seksuelle tiltrækning.
Tvangstanker om at samle og gemme
Frygt for at smide tilsyneladende uvæsentlige ting væk, som måske kunne bruges i fremtiden, trang til at samle på ubrugelige ting.
Tvangstanker om symmetri og orden
Behov for at ting skal være på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge.
Religiøse eller moralske tvangstanker
Overdreven optagethed af at gøre det rigtige eller frygt for at have blasfemiske tanker og blive straffet for dette.
Blandede tvangstanker
Kan bl.a. være frygt for at glemme ting, miste ting eller sige bestemte ting.
Tvangshandlinger er adfærd, som har til formål at undgå angst eller forhindre det frygtede i at ske. Tvangshandlinger er altså ikke noget, der gøres af lyst, men de udføres, fordi det medfører et stort ubehag at lade være.
Tvangshandlinger kan inddeles i følgende kategorier:
Renlighed og rengøring
Det kunne for eksempel være overdreven håndvask eller mange timers daglig rengøring
Tjekkeadfærd
Eksempler på dette kan være at tjekke flere gange om døren af låst eller tjekke igen og igen, om man har husket sin pung eller nøgler.
Gentagelsesritualer
Behov for at gøre ting at bestemt antal gange eller til det føles ”rigtigt”
Tælleritualer
Det kan være man altid tæller bestemte ting eller skal købe et bestemt antal ting
Oprydning og arrangering
Lave orden og systemer, så alt for eksempel står lige og det vil være forbundet med en høj grad af ubehag, hvis denne orden forstyrres.
Samle og gemme
Samle på ting og have meget svært ved at smide ud, det kan være f.eks. gamle aviser, flasker, eller skrald fra gaden.
Blandede ritualer
Kan bl.a. være tvangshandlinger, der handler om at få beroligelse fra andre. Det kan være, at man har trang til at fortælle sine nærmeste, hvad man har tænkt eller gjort, for at få bekræftet at det er okay. Det kan også være at man har behov for at røre ved bestemt ting, fx røre ved en bestemt væg, hver gang man går forbi den. Tvangshandlinger kan også være indre mentale tvangshandlinger. Det kan være, at der er bestemte ting, man skal tænke for dig selv.
Derudover kan OCD være forbundet med en høj grad af undgåelsesadfærd, hvor man undgår de ting, som skaber ubehag eller angst. Oplever man for eksempel tvangstanker om at skade sin kæreste, kan det være at man undgår at lave mad sammen med kæresten, da dét at bruge knive kan udløse tvangstanker om at stikke sin kæreste. Undgåelsesadfærd kan være stærkt invaliderende for en persons funktionsniveau og livskvalitet, da det kan gå ud over ens sociale liv, familie, arbejde, fritidsaktiviteter m.m.
Hvorfor får man OCD?
Forklaringen på, hvorfor man har udviklet OCD kan ikke reduceres til en enkelt faktor. I stedet skal man det forstås som resultatet af et komplekst samspil mellem flere faktorer, såsom genetisk sårbarhed, opvæksterfaringer, belastende begivenheder og stress.
Hvis nogle i ens familie har OCD, er der en større risiko for selv at udvikle lidelsen. I sjældne tilfælde kan en infektion med en særlig type streptokok-bakterie udløse OCD hos børn. Dette kaldes PANDAS (Pediatric Autoimmune Neuropsychiatric Disorders Associated with Streptococcal infection).
Hvad kan trigge OCD?
Det er meget individuelt, hvad der trigger OCD. Det vil afhænge af, hvad netop den pågældendes OCD omhandler. Det kan være bestemte steder, samtaleemner, tanker m.v.
Eksempelvis kunne én person blive trigget af at skulle røre ved gulvet i gymnastiktimerne i skolen. Personen kunne få tvangstanker om, at der nu er farlige bakterier på vedkommende, og at personen derfor skal udføre tvangshandlinger (f.eks. vaske hænder gentagne gange), for at personen ikke bliver dødelig syg, smitter andre eller lignende.
En anden person med OCD vil kunne være helt upåvirket af at skulle røre ved et gulv, men opleve høj angst ved at gå over en bro, fordi det kan trigge tanker eller mentale billeder om at hoppe ud fra broen. Hvis personen har en fejlagtig antagelse, såsom ”dét at tænke på det, må betyde, at jeg kunne finde på at handle på det”, så vil en sådan ufrivillig tanke kunne vække angst hos personen. Det kan være, at personen derfor laver bestemte tvangshandlinger for at neutralisere tankerne, mens han går over broen.
Hvordan foregår udredning for OCD?
Udredning for OCD kan foregå i psykiatrien eller ved en privatpraktiserende psykolog eller psykiater. Udredningen vil bestå af samtaler, hvor der vil blive spurgt ind til dine symptomer, livssituation, sygdomshistorik mm. Der vil også blive spurgt ind til specifikke symptomer på OCD. Det vil sige, at psykologen vil spørge ind til, om man har tvangstanker (tilbagevendende tanker, impulser eller billeder, der vækker ubehag eller angst hos personen) og tvangshandlinger (ritualer og adfærd, som har til formål at undgå angst eller forhindre det frygtede i at ske). Der vil også blive spurgt ind til, hvor meget tid man typisk bruger på det, og i hvilken grad det påvirker ens daglige liv og trivsel.
Du kan også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer eller deltage i mere strukturerede interviews, hvor du bliver spurgt ind til forskellige symptomer. Du kan også blive spurgt ind til andet end OCD-symptomer, da dette bruges til at udelukke andre lidelser eller finde ud af, om man har komorbide lidelser.
Når psykologen har indsamlet den nødvendige information, vil psykologen vurdere, om man opfylder kriterierne for OCD samt sværhedsgraden heraf. Hvis personen opfylder kriterierne, vil der laves en behandlingsplan.
Kan man komme helt af med OCD?
Det er for mange muligt at komme helt af med symptomerne. Det vil sige, at tvangstanker og tvangshandlinger kan reduceres så meget, at man ikke længere opfylder kriterierne for en OCD-diagnose. Flertallet bliver helt fri for symptomer i diagnostisk forstand, mens andre forsat har nogle symptomer, men lærer at håndtere disse mere hensigtsmæssigt, så de i langt mindre grad påvirker personens liv. Mange med OCD vil opleve, at tvangstanker og impulser til tvangshandlinger kommer tilbage i perioder med stress og belastninger. Behandling vil dog også hjælpe personen til at håndtere disse tendenser på en hensigtsmæssig måde, så tilbagefald forebygges.
Efter et behandlingsforløb, hvor man har opnået en bedring, kan det i mange tilfælde være en fordel at afslutte med tilbagefaldsforebyggelse og også aftale nogle opfølgende sessioner med 3-6 måneder i mellem. Dette fordi det i en del tilfælde kræver en vedvarende indsats at opretholde fraværet af OCD og at disse ”booster sessioner” i forskning har vist at være meget effektive i at modvirke tilbagefald.
Hvilken medicin gives mod OCD?
Ved svær OCD eller i situationer, hvor kognitiv adfærdsterapi ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være hensigtsmæssigt også at starte i medicinsk behandling. Ved OCD ses forstyrrelser i hjernens signalstoffer, primært i forhold til signalstoffet serotonin. Medicin kan hjælpe ved at regulere serotoninniveauerne i hjernen. Det er primært SSRI (selektiv serotonin reuptake inhibitors) som anvendes til behandling af OCD.
Eksempler på denne form for medicin er sertralin og fluoxetin. Optrapning og udtrapning i medicinsk behandling skal foregå i samråd med egen læge eller en psykiater.
Enkelte gange anvendes også antipsykotika i medicinsk behandling. Brugen er omdiskuteret, især da antipsykotisk medicin selv i mindre doser har flere alvorlige bivirkninger og den terapeutiske effekt generelt er tvivlsom. Ved brug bør effekt og bivirkninger følges nøje.
Er OCD autisme?
OCD og autisme er to forskellige lidelser, men der er nogle symptomer, som kan ligne hinanden. Derudover kan man godt både have en autisme-diagnose og en OCD-diagnose. Man mener, at ca. 15-20% med autismespektrumforstyrrelse også opfylder kriterierne for OCD.
Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som man er født med og som typisk diagnosticeres i barndommen. Det er ikke en lidelse, som man kan behandle væk, men er en varig tilstand, som påvirker måden personen forstår og interagerer med verden. OCD er en angstlidelse, som modsat autisme udvikler sig over tid. OCD diagnosticeres typisk i ungdommen eller tidlig voksenalder, men OCD kan også opstå senere i livet.
OCD er karakteriseret ved tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangshandlingerne kan være ritualiserede og gentagne, hvilket kan ligne den stereotype adfærd, man ser ved nogle mennesker med autisme. Hos personer med autisme er den gentagne adfærd dog ikke nødvendigvis forårsaget af angst, men det kan være en måde at skabe struktur eller sensoriske stimuli på.
Det kan virke beroligende og være ønsket, modsat ved OCD, hvor handlingerne er et middel til at forhindre noget frygtet i at ske eller at komme af med bestemte tanker eller ubehag.
Tilsvarende er indholdet i de tilbagevendende, indtrængende tanker som er en del af en autismespektrumforstyrrelse oftest omhandlende interesser og tematikker, som faktisk er ønsket hos personen, selv om det ikke nødvendigvis er akkurat det de ønsker at tænke på i den pågældende situation. Tvangstankers indhold er modsat dette typisk omhandlende ting, som personen under ingen omstændigheder ønsker at tænke på.
Endelig er der også væsentlige generelle forskelle mellem personer med kun OCD og personer, som lider af autismespektrumforstyrrelse. Autismespektrumforstyrrelse er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som indebærer, at de f.eks. også har svært ved social kommunikation og social interaktion i situationer, hvor de ikke er påvirket af indtrængende uønskede tanker. Derudover har de ofte også en generel afhængighed af forudsigelighed, rutiner og faste rammer, påfaldende intense eller usædvanlige interesser og udfordringer med for høj eller mangelfuld sensorisk sensitivitet.
Kan man få gratis psykologbehandling i Aarhus?
Der er flere muligheder for at få psykologbehandling til OCD, men de vil typisk ikke være gratis. Der er dog forskellige muligheder for at få tilskud til behandlingen.
Du kan blandt andet få tilskud til OCD-behandling ved at få en henvisning fra din læge til psykolog. Lægen vurderer ud fra en række fastsatte kriterier, om du er berettiget til psykologhjælp med tilskud fra det offentlige. I så fald skal du kun betale en del af prisen selv. Unge mellem 18-24 år har mulighed for at få hele beløbet betalt af det offentlige. Det er kun muligt at få tilskuddet hos psykologer, der har ydernummer, og der kan desværre aktuelt mange steder være lang ventetid.
Lægen kan også lave en henvisning til psykiatrien, hvis der er tale om en særlig svær grad af OCD eller du ikke har fået effekt af psykologhjælp ved en privatpraktiserende psykolog. Hvis du bliver tilbudt behandling i psykiatrien, er der ingen egenbetaling.
Nogle private sundhedsforskningen giver også helt eller delvist tilskud til behandlingen, så forhør dig ved din sundhedsforsikring om denne mulighed. Er du medlem af sygeforsikring Danmark er det i nogle tilfælde også muligt at få tilskud til OCD-behandling.
Hvordan får man OCD til at gå væk?
Det er desværre ikke muligt at få OCD til at forsvinde øjeblikkeligt, men gennem behandling kan man reducere symptomerne betydeligt over tid. Den anbefalede behandling er som beskrevet ovenfor kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring (KAT-ERP). Gennem behandlingen lærer man at håndtere tvangstanker, angst og tvangshandlinger på en mere hensigtsmæssig måde.
I behandlingen lærer man at adskille tvangstanker fra almindelige tanker. Det at kunne lave denne sondring, er vigtigt, fordi det så bliver lettere for personen at identificere, at det er OCD, der er på spil, og at det ikke er realistiske, sande tanker. Dét at kunne identificere tankerne, gør det nemmere for os at forholde os til dem på en ny, mere hensigtsmæssig måde, sådan at tvangstankerne får mindre og mindre magt over ens adfærd.
I behandlingen vil man også arbejde med metaantagelser, der er grundlæggende overbevisninger om ens tanker og adfærd. Dette er vigtigt, da antagelserne er med til at fastholde og forværre OCD-symptomerne. En antagelse kunne for eksempel være ”fordi jeg har upassende tanker, er jeg et dårligt menneske”. Det vil medføre, at personen forsøger at holde sådan nogle tanker på afstand, men det vil have den modsatte effekt. Des mere personen søger at undgå og undertrykke bestemte tanker, des mere vil de typisk opstå.
Gennem behandling lærer man også at planlægge og udføre eksponering med responshindring. Over tid vil man erfare, at ubehaget vil aftage af sig selv, uden at man behøver at udføre sine tvangshandlinger, og at det frygtede, ikke sker.
Hvordan kan man udredes for OCD?
Man kan både blive udredt for OCD i privat regi eller i det offentlige. Det første skridt vil typisk være at opsøge en psykolog eller sin praktiserende læge for en snak om, hvilken vej man bør gå.
Opsøger man en psykolog, vil psykologen spørge ind til symptomer, historik, hvordan det påvirker en i det daglige, hvilke situationer du oplever symptomer, og hvilke tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger, som er involveret.
Derudover vil man typisk spørges om symptomer på forskellige andre psykiske lidelser og problemstillinger, som kan give ophav til lignende udfordringer som OCD. Dette kaldes differentialdiagnoser, da man ikke kan diagnosticere OCD, hvis nogle symptomerne bedre forklares af disse, konkurrerende problemstillinger. Flere af disse kan imidlertid også være komorbide, altså samtidige, lidelser.
For at hjælpe med at vurdere dette gennemgås almindeligvis ens sygehistorie og symptomernes udvikling lige fra deres debut og til nutid. Nogle gange anvendes også strukturerede interviews og spørgeskemaer til at måle symptomniveau og grad af forstyrrelse af dagligdagsfunktion. Ved efterfølgende behandlingsforløb, kan man da også efterfølgende måle effekten af behandlingen ved anvendelse af nogle af de samme instrumenter.
Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi både udredning og behandling af OCD. Vi anvender den anbefalede og evidensbaserede behandlingsmetode kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring. Vores psykologer lægger stor vægt på, at du føler dig trygge hænder, hørt og forstået i processen. Vi søger, at tilpasse behandlingen til den enkelte, for at opnå det bedst mulige behandlingsforløb.
Går man til egen læge først, er det ikke lægen, der udfører behandlingen. Lægen vurderer, hvorvidt der er mistanke om OCD og kan så henvise dig videre til en psykolog eller en psykiater, der har en aftale med den offentlige sygesikring, eller til psykiatrien. Derefter vil psykologen eller psykiaterne udrede dig og evt. tilbyde dig behandling.